Evaluering og undersøgelse af forælder-barn interaktioner er en svær og udfordrende opgave. Sådanne undersøgelser kræver etisk grundighed og prioritering af indsamling af valid information på en hensigtsmæssig og faciliterende måde. Opgaven er yderst vigtig, når det handler om at sikre barnets trivsel, og når der er bekymring for kvaliteten af interaktion i familien. Assessment of Parent-Child Interactions (APCI) stræber mod at imødekomme disse udfordringer med en lettilgængelige og informationsrig tilgang. APCI er en observations- og improvisationsbaseret assessment model, som måler og evaluerer på den faktiske interaktion mellem forælder og barn (4-12år).